Min tilgang til bryllupsfotografering

Dorthe & Jesper

Når folk spørger mig, hvilken “stil” jeg har som bryllupsfotograf, plejer jeg at sige, at jeg arbejder dokumentarisk og naturligt. Det betyder, at jeg ikke iscenesætter dagen – jeg forsøger at fange den, som den er og som den føles.

Mit mål er, at I kan kigge tilbage på jeres billeder og genkende stemningen, blikkene, grinene – og ikke føle, at det på nogen måde var et photoshoot.

Jeg bruger sjældent flash, fordi jeg elsker at arbejde med det naturlige lys, der allerede er til stede. Det gør billederne mere ærlige, bløde og levende. Om det er skarpt solskin, i skyggen under et træ eller det varme skær fra et stearinlys – lyset er med til at fortælle historien.

Når vi tager portrætbilleder, guider jeg selvfølgelig. Det skal ikke være akavet at stå foran kameraet, og jeg hjælper med små cues og idéer. Men ofte er den bedste “posering” bare at lade jer stå og holde i hånd. Så sker der noget: en samtale, et blik, en latter. Det er de øjeblikke, jeg er på udkig efter. Ikke det perfekte smil, men det ægte.

Resten af dagen er jeg som en flue på væggen. Jeg sniger mig rundt som en ninja og fanger de små ting, som I måske ikke selv når at se.

En lille nevø, der beundrer bryllupskagen. En bedstemor, der tørrer en tåre væk. Dig der aggressivt tager din mand på numsen.

Det er den slags øjeblikke, der gør en bryllupsdag til noget helt særligt – og det er dem, jeg sørger for I kan beholde for evigt.

Hvis det er en filosofi, der passer til jer og jeres dag, så er I meget velkomne til at kontakte mig. Jeg tager gerne en uforpligtende snak, så vi kan finde ud af, om kemien er der – og om jeg skal være den, der dokumenterer jeres bryllup.

Far og søn

Previous
Previous

Hvorfor jeg elsker at lave bryllupsvideoer

Next
Next

3 anbefalinger og 2 advarsler, til når du skal vælge bryllupsvenue