Om mig
Jeg hedder Marcus Lake, og jeg har fotograferet og filmet det meste af mit liv. Siden jeg blev færdig på universitetet i 2019 har jeg gjort det på fuld tid. Min stil er formet gennem mange års arbejde med fashion, fiktion og dokumentarer, hvor jeg har lært at arbejde med naturligt lys og skabe rolige, æstetiske kompositioner. Undervejs har jeg modtaget priser for mit arbejde i blandt andet Danmark, Tyskland, Sverige og Italien.
Til daglig driver jeg Lake Weddings, som er en forretning jeg er stolt af at have bygget op fra bunden. Gennem årene har jeg opbygget nære samarbejdspartnere og venskaber i bryllupsindustrien og har været så heldig at have fundet fantastisk dygtige assistenter, der kan hjælpe mig på større opgaver.
Jeg bor i København med min kone og vores to små børn, og når jeg ikke står bag et kamera, kan du næsten være sikker på jeg bygger Lego eller spiser pasta.
Jeg elsker at arbejde med bryllupper, fordi det kombinerer alt det, jeg holder mest af ved foto og film: nærvær, ægte følelser og den særlige energi, der opstår, når mennesker samles om noget vigtigt. Og så er det et kæmpe privilegium at få lov at rejse, opleve nye steder og møde mennesker, jeg ellers aldrig ville have mødt.