FAQs

Hvordan foregår en booking hos jer?

Det foregår som regel således, at I sender en henvendelse gennem vores kontaktformular, hvor vi forhåbentlig kan fortælle, at vi er ledige på jeres dato. Så tager vi en snak over telefon, Zoom, eller hvad I foretrækker, hvor vi taler mere om jeres bryllup og forventningsafstemmer. Derefter laver vi en aftale og sender en kontrakt samt en faktura på et depositum. Så er dagen jeres, og vi står naturligvis til rådighed indtil da med alle tanker og spørgsmål I måtte have. Når vi nærmer os bryllupsdagen tager vi endnu en snak omkring alle detaljerne.

Hvordan arbejder I på selve dagen?

Vi bestræber os på at være så usynlige som muligt i løbet af dagen. Vi bruger ikke blitz og forsøger ikke at komme for tæt på folk. Inden brylluppet aftaler vi med præsten eller giftefogeden, hvor vi må være i kirken eller vielsesstedet og sørger naturligvis for at overholde dette og at respektere jer og jeres gæster. På nær portrætterne, hvor vi nok skal guide jer en smule, opstiller vi generelt ikke. Vi sørger i stedet for at fange alle de naturlige og ægte fantastiske øjeblikke og følelser der kommer frem i løbet af dagen og aftenen.

I hvor god tid bør vi booke?

Vi foretager mange bookinger 1-2 år før bryllupsdatoen, så det er en god idé at være ude i god tid. Der er dog altid en chance for, at vi er ledige på netop jeres dato, så tøv ikke med at kontakte os.

Hvem er Lake Weddings?

Lake Weddings er stiftet og drevet af Marcus Lake, som også er Lake Weddings’ videograf. Marcus har mange års filmerfaring og har vundet flere priser for sit arbejde med dokumentarfilm og fiktion. Han startede Lake Weddings i 2019, som dengang hed Nordic Wedding Films. I 2021 sluttede Siri Lake, Marcus’ hustru, sig til firmaet som fast bryllupsfotograf. Siri har ligeledes mange års erfaring med studiefotografering, portrætter og masser af forskellige kreative projekter, men er nu udelukkende bryllupsfotograf hos Lake Weddings. I 2022 blev Mette en del af Lake Weddings, hvor hun både assisterer med video og fotografering.

Hvor længe går der før vi modtager vores film og billeder?

Vi leverer alle film og billeder senest 31 dage efter brylluppet.